Lækker opskrift på vafler uden æg
Hjemme hos os er vi ofte på udkig efter kageopskrifter uden æg, da yngstemanden er allergisk over for netop det. Det findes der heldigvis en del af og en, vi for nyligt faldt over er denne opskrift på vafler uden æg. Jeg er altid mistænksom, hver gang jeg prøver disse opskrifter, da jeg altid “frygter” at udeblivelsen af æg, vil have for stor en negativ indflydelse på helheden af kagen. Hver gang er min “bekymring” dog heldigvis blevet gjort til skamme og det er også tilfældet ved denne opskrift.
Servér vaflerne med enten marmelade og flormelis eller med is. Begge forslag er velsmagende.
Klik på linket, hvis du er på udkig efter andre kager uden æg.
Opskrift på vafler uden æg
Indsendt af:
Udstyr
- Et varmebestandigt hus automatisk temperaturregulering.
- Skridsikre fødder.
- Non-stick belægning.
- Kontrollampe, så du kan se hvornår det er klart til brug.
- Rengøres nemt, opvaskemaskine frarådes.
Ingredienser (Tryk på en ingrediens for at strege den over)
- 2 dl. mælk
- 2 tsk. bagepulver
- 200 gr. hvedemel
- 100 gr. smør
- 1 dl. vand
Sådan gør du (Tryk på et trin for at strege det over)
- Start med at smelte smørret. Når det er smeltet, så sæt det til side og afkøl det.
- Bland derefter bagepulver og mel sammen i en skål.
- Tilsæt vand, mælk og det afkølede smeltede smør.
- Tænd for vaffeljernet og varm det op.
- Når vaffeljernet har fået den rette varme, så hæld lidt dej på bagepladerne og bag vaflerne.
- Servér dem med marmelade, flormelis eller is.