Nem og velsmagende opskrift på æbleskiver uden æg
Der er kun få ting, som er mere synonym med jul end æbleskiver. Smagen af jul finder man næsten kun i de runde dejkugler. Hvad gør man så, når man gerne vil opleve den varme og lækre smag og man samtidig er allergisk over for æg? Man finder da blot en opskrift på æbleskiver uden æg.
Et godt tip til at få flotte og runde æbleskiver, er at vende dem så ofte som muligt. Jo hyppigere man vender dem, jo mere runde bliver de. Det kræver lidt øvelse, men så snart man har fået styr på det, så er det en leg.
Er du på udkig efter andre kager uden æg? Så findes der en masse forskellige og spændende opskrifter på denne side.
Vidste du i øvrigt, at i omkring år 1700, der betegnede man æbleskiver som tynde stykker æbler vendt i mel og æg, for derefter at stege dem i smør på en pande?
Opskrift på æbleskiver uden æg
Indsendt af:
Ingredienser (Tryk på en ingrediens for at strege den over)
Dejen
- 5 dl. sødmælk
- 25 gr. gær
- 1 spsk. sukker
- 30 gr. smør
- ¼ tsk. kardemomme Stødt
- ½ tsk. salt
- 250 gr. hvedemel
Til bagning
- 50 gr. smør
Sådan gør du (Tryk på et trin for at strege det over)
Dejen
- Lun mælken i en gryde.
- Hæld den lune mælk over i en skål og rør gæren ud i den.
- Bland de andre ingredienser sammen i skålen og pisk dejen sammen til den er glat.
- Lad dejen hæve i en halv time.
Bagning
- Varm æbleskivepanden op.
- Kom lidt smør i hvert hul i panden.
- Fyld hvert hul halvt op med dej.
- Når æbleskiverne begynder at stivne i bunden, så vendes de.
- Bliv ved med at vende æbleskiverne, indtil de er som ønsket.
Tip
- Panden skal være så tilpas varm, at æbleskiverne både bliver gennemstegte, men også gyldne uden på.